Afsked med Hr. Møller

Kender I typen, der græder over film, bare der er det mindste kærlighed, sorg eller drama i. Bare musikken sætter en stemning. Typen der chokeres over ting de læser i avisen. Kan græde over nyheder om bil ulykker med børn involveret, eller historier om familietragedier. Den type er jeg!
En rigtig tudetøs af kaliber. Følelserne uden på.

Efter jeg blev mor, har disse slags historier og nyheder sat sig fast og påvirket mig i en så høj grad at det skræmmer mig. Også selvom jeg ikke kender personerne involveret. Jeg føler så meget med dem at det gør ondt.

For en lille uge siden kom nyheden om at Mærsk Mc-Kinney Møller var død. Jeg sad i skolen og en klassekammerat læste det på sin Ipad. Resten af dagen kunne jeg ikke koncentrere mig og ville bare hjem og læse mere om det. But WHY?! Manden var gammel. Manden havde opnået så meget. Det var jo ikke en "tragedie" Og ikke mindst...JEG kendte ham jo ikke personligt?!

I ugens løb har jeg fulgt med i medierne, når der har været noget med Mærsk og har efterhånden har jeg fået dannet mig et ret godt billede af hvordan manden bag legenden var - tror jeg. Han virker som en knaldhamrende dygtig, flittig, ærlig og humoristisk mand. Top åndsfrisk til det sidste. Holdte fast i traditioner og respektfuld og engageret og og og. Jeg er så fuld af respekt for den mand.

Og det var med våde øjne og stor klump i halsen at jeg i går, mens mine børn sov til middag, sad og fulgte hans sidste rejse ind til Holmens Kirke.

Kl. var 15 og begravelsen startede bag lukkede døre. Jeg fik aldrig set da kiste blev båret ud. Æv. For mine børn vågnede og jeg havde lovet at vi skulle på Bellahøj kræmmermarked, men så dælme om ikke nøglen til hængelåsen var væk.. væk fra nøglebundet! Så jeg ikke kunne få ders klapvogn, der var låst fast i opgangen, med på ladcyklen, til at fragte dem rundt på markedspladsen, så jeg måtte skuffe dem og sige vi ikke kunne komme afsted. Men nu sad vi jo allerede pakket ind på cyklen og klar til afgang. Hvad så?!

Vejret var godt, så jeg foreslog at vi cyklede ned til den lille havfrue og få en is, samt forbi Mærsk hovedsæde og se på alle de flotte blomster. Det gør vi så. Da vi kommer ind til hjørnet af kastellet og Østerport St. er der pludselig intet mindre end 3 helikoptere i luften over os og vi er klar over at der må ske noget. Vi holder ind til side og kort efter kommet Hr. Møller og hans følge. De kører op lige ved siden af hvor vi står og holder for rødt.

Mit hjerte galoperede og jeg var starstruck. SÅ vildt. SÅ vildt.. Kan det lade sig gøre at blive starstruck, når man ser en kiste?! Jeg mener Hallo, jeg har ligget henslængt på skødet af Bolivias præsident, danset dirty dancing med Kronprinsen (back in the days), mødt Robbie Williams, Brad Pitt, og mange andre "stjerner" Men har aldrig været starstruck, for de er sku bare mennesker som du og jeg. Så hvorfor nu. Hvorfor var jeg dog så påvirket at Hr. Møllers død? Var jeg PMS eller hvad dælen skete der. Jeg skyndte mig at tage et par billeder, alt imens jeg følte mig 5 år gammel og mødte Mickey Mouse for første gang. Lyset blev grønt og Hr. Møllers kiste med følge drejede om hjørnet og kørte mod Hellerup Kirkegård.



Vi cyklede op til Mærsk hovedsæde på Esplanaden og betragtede alle de flotte blomster.
Mens familien ventede på cyklerne udenfor, gik jeg indenfor og skrev i kondolencebogen.
Det føltes bare rigtigt.
Selvom jeg står tilbage med en stor taknemmelighed over for Hr. Møller. Overfor al det han har gjort for Danmark. Så var det, desværre noget jeg ikke fik skrevet. Men det var jo en spontan tanke jeg lige fik, da jeg stod der og ikke noget jeg havde gået og tænkt på og der kom mennesker bag mig, der også ville til, så ja, mit forsøg på at være dis, blev desværre lidt mislykket, da jeg glemte at skrive Deres og Fru Møller ;-S  så ja det blev altså kun til dette:

For det var lige den tanke som gik igennem mig da jeg stod der med kuglepennen. TÆNK at være gift med en kvinde i 65 år af sit liv og nu være på vej til en genforenelse efter en årrække adskilt.

Resten af turen til langelinie og den lille havfrue var med en distræt undertegnede.
Jeg kunne ikke slippe tanken om dagens begivenheder. Kæresten mobbede mig og kunne ikke forstå hvordan det kunne fylde så meget hos mig, det havde han aldrig oplevet før.
Jeg mener det var tanker som disse, jeg delte med ham som.... Jeg kan slet ikke forstille mig hvor ubehagelig en følelse det må være for 3 døtre at se en kiste med ens elskede far blive hejst ned i den kolde jord, for så at blive dækket til at jord og efterladt der. Mit hjerte ville ikke kunne bære det. Puha.
Og jeg tænkte det også helt ud i... er der mon ikke nogen der står og passer på graven i aften? Tænk hvis nogen graver ham op og "kidnapper ham og vil have løsepenge? Ganske forfærdeligt :(
Super

Aftenen i går gik og pludselig mens jeg er i færd med at redigere bryllupsbilleder for en kunde og pludselig slår det mig, som lyn fra en klar himmel. Mærsk McKinney Møller betyder så meget for mig, fordi han har været mit fyrtårn på mine alene rejser rundt om i verdenen. Han har sørget for at jeg altid har haft en lille del af Danmark med og ikke følt mig alene derude. Hver eneste gang jeg har stødt på en lastbil med en Mærsk container på, er jeg blevet fyldt med en varme, og stolthed over at være dansker. Følt mig ét skridt tættere på Danmark, tryghed og familie. Det er de vildeste steder jeg er stødt på hans containere og alle steder har jeg måtte nævne dem overfor dem som nu har været omkring mig. De har ALTID bragt smil til mine læber.

Det kan være svært at forstå for jer, for det er det også lidt for mig selv. Men jeg tror ærlig talt at det hænger sådan sammen, for jeg kan genfinde den varme, når jeg tænker tilbage på de steder jeg har set containerne. Uanset om det har været i Bolivia, Thailand eller Nicaragua. Som feks. på nedenstående billede, hvor jeg er midt i et stort jordskred, hvor hovedvejen der forbinde nord og syd Bolivia er skredet væk pga regntid og det er ufremkommeligt. Lastbiler holder langs vejen i mange mange kilometer på begge sider i dagevis og der kan ikke komme rent vand frem til de små landsbyer og jeg er fanget i en af de små landsbyer og bestemmer mig for at blive kørt på scooer ude til skredet og så bestige det (som en masse andre lokale) for at komme ned på den anden side. Det var en intens oplevelse jeg gennemgik alene og pludselig holder der en mærsk container og det bragte smil og smed mine bekymringer væk i en kort stund. DET ER GULD VÆRD.

Og fremover når jeg ser containere rundt om i verden, så vil jeg smile endnu større. jeg fik gjort honør til bilen, som den passerede forbi mig. Farvel og tak for alt Hr. Møller. Du er væk men dit imperie består i mange mange år fremover og dine containere vil skabe tryghed for mange mange andre danskere rundt om i verdenen i mange år fremover, mig selv og mine børn inklusiv. 

TAK!

Toy Story 3 regntøj til børn

Efter at vi er kommet hjem til Danmark ser vi en del til mormor, til stor glæde for ungerne som møgforkæles af hende.

Forleden fik vi så et regnsæt af hende med Toy Story 3.

Yay, Buzz Lightyear og Woody!

Total hit, til trods for purken aldrig har set Toy Story :)
Regnsættet er i PU kvalitet. dvs: vind og vandtæt og åndbart!

Det er bare super læxi og Elliott elsker at have det på. Så vi fandt fluks ud af hvor det var købt og købte et dusin hjem. Så nu sælger jeg dem så haha,,, typisk mig.. alt for mange projekter på én gang :)

Jeg har i størrelse 92, 98, 104, 110, 116 og et enkelt i 122.
De koster 159,- hvis I sku være interesseret eller kende nogen.

Hjemme igen

Så er vi hjemvendt. Jeg beklager at jeg har været fraværende i et par uger.

Der har været meget at se til. Vi skulle have pakket huset i mexico ned i bare 4 kufferter og det indebar at skille sig af med bla. rejseseng, gåvogn, Milios løbecykel med mere.

Vi valgte i 11. time at give ungernes gåvogn, legebord, rejseseng og andet til en fattig indianerfamilie, vi dagligt havde stødt på i marinaen. de havde børn der kunne nyde glæde af tingene og blev ovenud lykkelige. Jeg havde fyldt gåvognen med en masse ting fra køkkenskabene, som feks pasta, ris, tun, chips, slik, ketchup, sennep, nutella mv.

Den bedste følelse i verden er at føle man gør en forskel for et andet menneske. At man kan hjælpe og skabe glæde og ja, gøre en forskel. Det er utrolig nemt at gøre en forskel i et land som Mexico.
Man ser den øjeblikkelige effekt og det er noget der er til at blive afhængig af.

Vi fløj til LA og tilbragte 3 dage der...vel og mærke på et lufthavnshotel. wooptidooo eller not!

Er du vimmermand, vores hotel værelse lignede en slagmark i løbet af nul komma fem.


Den ene dag, lejede vi en bil og kørte op til Bakersfield for at besøge ungernes oldemor, som ligger på plejehjem der oppe.

Godt slogan for et kistefirma.
"drive safely, Heaven can wait"

Træt med træt på.... LA´s motorveje er i forvejen helt ulidelige.
At holde stille i 2½ time gør ikke jeg holder mere af dem



På vej tilbage var vi så heldig at sidde fast i en kø på motorvejen pga. en ulykke. Jamen der er er da ikke noget man hellere vil end sidde her i 2½ time, da de havde lukket 3 ud af 4 spor :( Men hey set i et større perspektiv, så fik vi en aften ødelagt, dem som lå på tværs, fik sikkert hele deres liv ødelagt, så mon ikke vi slap let og ikke rigtig burde klage.

Vi brugte tiden på at synge sange for de sultne unger der var spændt fast bagi og kedede sig grusomt, samt kigge på vores omgivelser, i form af mennesker der pillede næse, sjove slogans på lastbiler, drømme om adgang til toilet og håbe at Elliott ikke pludselig skulle tisse, eftersom han jo ikke havde ble på (det sku han heldigvis ikke) Tiden sneglede sig afsted og det blev mørkt inden vi var tilbage ved hotellet. Øv en lang dag på vejen, efter at have tilbagelagt 400km i en varm bil med to små unger på 1 og små 3 år.

Flyveturen hjem gik smertefrit. Air Canada kan varmt anbefales. Vi fik superbetjening. Lov at tage en gratis ekstra kuffert med, og trods alle vores kufferter vejede mere end tilladt, slap vi for at betale. I LIKE!

Vi havde adskillige rækker bagerst i flyet for os selv og stewarden var helt igennem fantastisk, venlig og imødekommende. Elliott sov sig igennem turen på langs på 3 sæder og minimanden sov på 2 sæder ved siden af mig, Og lupe dingo, som var pakket godt ind i et flytæppe, slangede sig i sin taske nede mellem mine fødder,mens jeg forgæves forsøgte at lukke øjnene, desværre uden held.

Vi blev hentet i lufthavnen af mormor og bedsteveninden. SKØNT at se dem efter 5mdr adskilt. Men knap så skønt at ankomme til 5 grader i klipklapper og shorts

TAK FOR TAXAER! SOM DOG KOSTER NOGET NÆR 10 GANGE SÅ MEGET SOM I MEXICO.
Og bestemt ikke kører for drikkepenge, for service er der skutte meget af


Blefri - Nu NED af bakke, i medvind

Så har min store dreng gået 15 dage uden uheld og uden at bruge så meget som én ble.
Jeps. NU tillader jeg mig i al beskedenhed at danse en lille sejrsdans.  For min store dreng på 2år og 9mdr er totalblefri og det er BARE lækkert, kun at have ét ble barn, sku jeg hilse og sige :)

Han går selv ud på toilettet, ned med bukserne, tisser, tørrer dillerfrans med det seje Hello Kitty toiletpapir som mor har købt til det dobbelte af hvad alt andet toiletpapir her i byen koster. Dvs. hele 10kr for 4 ruller, hopper af toilettet, trækker bukserne op, trækker ud, slukker lyset og lukker døren. Åhhh mor er så stolt.

Kun når han har lavet #2 kalder han, og så kommer mor og hjælper.

Når vi vender hjem til Danmark, skal vi så lige have indarbejdet i rutinen, at han også skal vaske sine hænder efterfølgende. Det kan han ikk her, for her har han ikke den famøse Ikea skammel, som vi har derhjemme. Fik jeg sagt vi glæder os til at komme hjem haha,..

Og dét til trods for, at vi ikke har tørretumbler derhjemme og mindstemanden dermed ikke har noget at lege gemmeleg i.

Tror I lige, jeg fik et chok da jeg ikke kunne finde ham forleden og efter at have ledt huset desperat igennem, finder ham siddende inde i tørretumbleren og lege helt uskyldigt med en yoghurt, som han havde neglet fra køleskabet. Priceless grimasse han gav mig, da han fandt ud af han var blevet "opdaget" :)

Dette var sidste update herfra det varme vidunderlige Mexico af, hvor der er højt til loftet, endnu højere til himlen og langt til væggene, men kun en spytklat til havet og kun et smil til de hjertevarme og imødekommende mexicanske folkefærd

I morgen rejser vi til Los Angeles.
Mor, far, børn, hund og 4½ måneds pakkenelliker.

Update fra Los Anderledes kommer næste uge
tuttelu så længe og god weekend til jer





Kh. fra Lillemor & Co.

Adios Puerto Vallarta

På lørdag flyver vi herfra. Efter 4½ md. i vidunderlige smukke Puerto Vallarta, Mexico er det nu tid til at neje, bukke og takke af. Det har været en rollercoasterride uden lige. Men jeg har nydt at have masser af kvalitetstid sammen med mine børn.  Vi skal til L.A. i nogle dage og så ellers videre hjem til Danmark

Jeg er i færd med at pakke kuffert nummer 2 ud af 4. Burde være længere, MEN det er dælme svært at pakke kuffert, når man har to børn. Vi bruger jo stort set det hele så godt som hver dag og det er deres legetøj og tøj som fylder mest i kufferterne, men det kan jeg jo først pakke dagen før, vi skal rejse.
Hold nu op hvor har jeg meget fået opsamlet megen ragelse på disse få måneder.
Jeg syns jeg smider ud og smider ud og alligevel kan jeg fylde 4 kufferter OG skal sende 20 kg hjem med posten. Jeeesus christus altså.

Èn af de gode ting ved at smide ud her, er dog at man VED det alt sammen nok skal gøre gavn og glæde et sted. Alle rengøringsfolkene her i bygningen jeg bor, gartnerne, skraldemændene, og maintenance arbejderne er alle i den fattige ende, så hver gang jeg sætter en pose med legetøj eller tøj ud ved siden af skraldespanden, er den væk 10 min efter. DET er en fed fornemmelse ;)

De større ting, som høj stol, gåvogn, rejseseng, pool og strandstol har jeg sat til salg for en slik på den lokale blå avis. Emans elskede balance cykel også. Den er blevet brugt hver dag herovre og har været gået i stykker et par gange, men det er ligegyldigt, han har elsket den og skal helt sikkert have en ny, når vi kommer hjem. Eller faktisk har jeg lovet ham en cykel med pedaler, fordi han er en stor dreng og var så dygtig til at blive renlig. Vi må se hvon tingene ser ud, når vi vender hjem - måske han får begge ;)

Børn og smykker?!

Min søn på 2½ har fået en halskæde af din farfar.
En farfar som, I might add, har røven fuld af penge, men aldrig køber børnene noget. end ikke en julegave fik de af ham ;-S Og nu har han så købt denne her turist halskæde til 12 kroner til min søn.

Da jeg hørte det fløj jeg ind og hev den af min søn. Fandme ikke nikke nej om han skal gå med halskæde og risikere at komme i cambolage med lillebror eller hænge fast et sted og blive kvalt i den.

Tak for nitten, tænker jeg.....

Men min søn er jo superglad for den halskæde. Og det er der mit dilemma er.

Skal jeg sige, jamen sæføli er han glad for den. det er jo det eneste han har fra sin farfar og derfor skal han da have lov at gå med den og det kan der da ikke ske noget ved, hvis det bare kun er når han er sammen med mig, hvis vi skal ud på restaurant eller lign. (og altså ikke ud og lege eller i børnehave eller når han tumler med lillebror herhjemme)

Eller skal jeg sige,

Nej desværre min skat, det må du ikke (og være den store stygge ulv) og lære ham at det må han få når han bliver større. Jeg får jo intet ud af at forklare ham at det er farligt, for han kan blive kvalt og dø. Drengen er 2½ og dvs. han aner ikke hvad det indebærer.

Suk altså. Der er jo massere af børn som går med smykker. både armbånd, de der kors og dåbs amuletter om halsen...? og det er jo enda sølv og guld, som ikke lige knækker, hvis det er.

Men puha, jeg vil jo aldrig tilgive mig selv, hvis der skete ham noget pga den latterlige halskæde.

Seriøst, er det mig som er en sippe, eller er det ikke lige den smarteste gave at give en 2½ årig?

Fra Baby til Barn (1års føsda)

Min yngste søn, Ames James, som er hans kælenavn, blev ét år for få uger siden. Og trods vi var helt herovre i mexico og langt fra familie og venner, så blev han fejret. Han blev vækket af gæster der kom for tidligt, så megen middagslur blev det desværre ikke til og han blev derfor en anelse træt i løbet af dagen, så da kagen var spist og pinata skulle tæskes til, var han ikke i tæskehumør, men mere i hænge på mors arm-humør. Men så fik storebror lov at gå amok..Det var vel egentlig også mest for storebror den var købt.

Men der blev hygget, baldret balloner, spist Elmo kage i stor stil OG smagt på farmands sure slikkepind, til stor underholdning for alle gæsterne. Pga grimasserne. Og igen igen.. sjovt som den ikke afskrækkede ham. Jow jow. Hvis ikke den slags politisk ukorrekte ting er tilladt på ens føsda,.. hvornår dælen er de så. Og vi er så heldige at slippe for huller i tænderne for han har ikke nogen.. JEPS. Han (læs.Mor) ønskede sig dem ellers i føsdagsgave, men de udeblev og stadig her 2 uger efter, er der ikke spor af dem.Men mon ikke de kommer lige pludselig ;)

I skal da ikke snydes for lidt billeder fra Ames James 1års føsdag
//enjoy

 



 

Han tøj var gennemsmasket ind i kage efterfølgende, så vi måtte lige lave et hurtigt tøjskift. Og så røg han ellers ind og sove. Han havde uden tvivl hygget og nydt den megen opmærksomhed.

Mors store dreng, nu 1 år going on 18...